Hunde- og kattefrisør i Herning

Om mig

Irma - autoriseret dyrlæge og hundefrisør hos HKgrooming i Herning
Autorisation som dyrlæge i Danmark

Mit navn er Irma, og dyr har altid været en stor del af mit liv. Min interesse for deres sundhed og trivsel førte mig til veterinærstudiet, og i 2008 blev jeg uddannet dyrlæge med fokus på smådyr.

Som nyuddannet dyrlæge arbejdede jeg på et dyrehospital i Litauen, hvor jeg fik erfaring med medicinsk behandling, mindre kirurgiske indgreb samt pleje af hunde og katte. I 2010 videreuddannede jeg mig inden for mikrobiologi og arbejdede senere i medicinalindustrien med veterinærlægemidler, kosttilskud og foder til smådyr.

I dag er jeg autoriseret dyrlæge i Danmark og eksamineret hundefrisør gennem LHS – Landsforeningen for Hundesoignering.

I 2020 åbnede jeg HKgrooming i rolige og hjemlige omgivelser i Herning. Her kombinerer jeg professionel pelspleje med min veterinærfaglige viden. Hvert kæledyr bliver mødt individuelt og med fokus på både pelsens behov, dyrets trivsel og en tryg oplevelse i salonen.

Jeg prioriterer løbende faglig udvikling og deltager regelmæssigt i kurser, seminarer og praktiske workshops – både i Danmark og i udlandet. På den måde holder jeg mig opdateret inden for moderne klippeteknikker, pelspleje, form, balance og finish.

I 2026 deltog jeg sammen med min egen dværg puddel, Loki, i internationale klippekonkurrence, Windmill Grooming Masters i Holand. Her opnåede vi en 2. plads i Salon Workshop-klassen – en konkurrenceklasse med fokus på et flot, harmonisk og anvendeligt salonklip.

For mig handler professionel pelspleje ikke kun om et flot resultat. Det er lige så vigtigt, at dit kæledyr føler sig trygt og bliver mødt med ro, respekt og forståelse gennem hele behandlingen.

Jeg glæder mig til at byde dig og dit kæledyr velkommen hos HKgrooming!

Scroll to Top